top of page

Velkommen til Kirk Skumteknik

Vi tilbyder en samlet isoleringsløsning til fjernvarmebrønde. Resultatet er ikke bare en markant reduktion i varmetabet på en måde, der i sig selv er økonomisk rentabel, men også en reduktion og på visse områder eliminering af en række problemer omkring drift og vedligehold. Derved frigives egne faglige ressourcer til mere specialiserede opgaver.

 

Desuden tilbyder vi en vedligeholdelsesaftale der sikrer at alle brønde regelmæssigt bliver tilset, får motioneret ventiler og undersøges for kritiske fejl. Alt arbejde fotodokumenteres selvfølgeligt og sikrer derved et samlet overblik, men også detaljer om hver enkelt brønds aktuelle tilstand.

EN TOTALLØSNING DER OMFATTER ALLE TYPER AF BRØNDE I ET GIVENT OMRÅDE EN GANG FOR ALLE

Vi isolerer alle typer af brønde, og sikrer samtidigt effektivt og permanent brøndenes komponenter mod fugt og eventuelt indtrængende vand. Derudover tilbyder vi muligheden for at få støbt en fast bund med dræn. Herigennem vil alle problemer med myresand være stærkt reduceret og i de fleste tilfælde helt elimineret.

Endelig tilbyder vi muligheden for en serviceordning hvor vi varetager regelmæssigt tilsyn og trivielt vedligehold af brøndene og deres komponenter. Selvfølgeligt fotodokumenteret og med indrapportering af kritiske fejl og mangler.

Vi skræddersyr en løsning tilpasset de ønsker og behov der måtte være. Resultatet er at jeres egne medarbejdere, kan fokusere på konkrete problemer og projekter, der i højere grad udnytter deres faglige kompetencer.

DOKUMENTERET ENERGIBESPARELSE

Vi har fået lavet en energiberegning udarbejdet af en uafhængig partner, der dokumenterer en energibesparelse, der typisk er i størrelsesorden 450-550 KWh/år for en normal ventilbrønd. I det tilfælde at Statens Energisparekrav afløses af et lignende initiativ kan vi altså levere en samlet opgørelse over samlet energibesparelse sammen med komplet dokumentation for beregningen.

MILJØ OG KLIMA

Vores løsning bidrager aktivt til miljø og klimaproblematikken fra første dag. Energibesparelsen manifesterer sig i samme øjeblik løsningen er implementeret, både i form af bedre energiudnyttelse og i reduktion af CO2 udledning. En gevinst der fortsætter i hele brøndens levetid. Den forlængede levetid af ventiler og andre komponenter i brøndene, bidrager samtidig til en mere bæredygtigt system samlet set, og der vil også være et forbedret arbejdsmiljø for det personale der servicerer nettet.

En analyse foretaget af det EU støttede projekt Bæredygtige Synergier viste at løsningen i et livstidsperspektiv allerede efter 4 måneder har udlignet alle miljø- og klimaomkostninger i forbindelse med etablering, og herefter bidrager positivt fremadrettet. 

TIL GAVN OG GLÆDE FOR ALLE

Udover energibesparelsen der i sig selv gør løsningen økonomisk rentabel over tid, er der altså en lang række fordele, der samlet set bidrager positivt på en række områder.

  • Længere levetid for brønden og dens komponenter. Dermed færre driftsforstyrrelser, færre udgifter til reparationer og større forsyningssikkerhed.

  • Større arbejdsglæde for teknikeren der har adgang til en renere brønd fri for myresand, og med mindre anløbne komponenter.

  • Færre sætningsskader i omgivelserne som følge af stærk reduktion af myresand.

  • Strategisk overblik på ledelsesniveau som resultat af omfattende fotodokumentation.

  • Økonomisk attraktivt på alle niveauer.

  • Positivt bidrag til miljøet og klimaproblematikken.

  • Skræddersyet løsning tilpasset lokale behov og ønsker

  • BILLIGERE OG BEDRE FJERNVARME TIL FORBRUGEREN

bottom of page